Modelfoto

Milliondonation Til Udvikling Af Børnegrupper

MindSpring Kompetencecenter har netop fået en milliondonation af Det Obelske Familiefond. Pengene skal bruges til at udvikle MindSpring-metoden for børn over de næste 3,5 år.
 
 

19.12.2016

MindSpring Kompetencenter har i december 2016 modtaget en donation på 4,25 millioner kr til at udvikle MindSpring for børn i alderen 9-14 år over de næste 3,5 år.

Med afsæt i hollandske udviklingserfaringer med MindSpring til børnegruper, vil Kompetencecenteret påbegynde udviklingsarbejdet i foråret 2017. Projektet vil komme til at involvere kommuner over hele landet, og vil inddrage omkring 350 flygtningebørn i procesen.

MindSpring Kompetencencenter forventer, at de første børnegrupper således vil blive tilbudt i efteråret 2017. 

"Vi er utroligt glade for donationen fra Det Obelske Familiefond, der muliggør at vi nu kan søsætte et pilotprojekt for den yngre flygtningemålgruppe," siger Anna Mathilde Jensen, Koordinator i MindSpring Kompetencecenter.